Instruktøruddannelse

Øh...CrossYoga eller CrossYoga 200RYT. Hvad er forskellen?

De to uddannelser kører delvist sideløbende og har samme undervisningsforløb de første 3 moduler. Derefter fortsætter CrossYoga 200ryt med flere moduler.

 

CrossYoga instruktør

Denne fantastiske uddannelse er typisk for dig, som vil instruere fx en gang om ugen i din kirke eller i et kulturhus. Du tænker ikke, at det er noget, du som sådan vil leve af og tjene penge på. Du gør det, fordi du oplever det som meningsgivende at være instruktør og det er lønnen i sig selv.

 

CrossYoga 200RYT (Registered Yoga Teacher)

Crossyoga 200RYT er for dig, som fx drømmer om at undervise yoga og tjene penge på det fx i et yoga studie, Fitnessworld osv. Med de 200RYT får du en international anerkendt uddannelse via 'Yoga Alliance'. Yoga Alliance har krav, som skal følges, for at du kan få certificeringen på 200RYT, og derfor er denne uddannelse også dyrere og mere omfattende.

Alle er naturlivis velkomne på den uddannelse de foretrækker!

 

Det er muligt at tage CrossYoga uddannelsen først og derefter senere fortsætte og blive 200 RYT.

 

Tilmelding - sådan gør du

 

Send en mail til rie@crossyoga.dk med følgende overskrift: Tilmelding til CrossYoga uddannelsen

 

I mailen skal jeg have følgende information:

 

  • Dit fulde navn, adresse, email og mobil nummer
  • Kontaktinformation (mobilnummer) på nærmeste pårørende
  • Hvilken uddannelse tilmelder du dig: 'CrossYoga' eller CrossYoga 200RYT?
  • Har du skader, som kan påvirke din yoga praksis på uddannelsen og instruktørfunktion på sigt?
  • Hvorfra kender du CrossYoga?
  • Hvor længe har du lavet yoga?
  • Hvorfor vil du gerne deltage på uddannelsen? (3-5 linjer)

 

Herefter sender Rie en mail retur om, hvorvidt du er optaget på uddannelsen.

 

Det er først til mølle princippet, da der kun er plads til 16 på uddannelsen. Rie forbeholder sig retten til at takke nej til deltagere.

 

 

I løbet af meditations- og instruktøruddannelsen lærer du bla. om:

  • Yogaens oprindelse og udvikling
  • Meditation og forskellige meditationsteknikker og hvilestillinger
  • Yogaanatomi - hvad gør yoga og bevægelserne ved kroppen?
  • Kristen teologi og yoga
  • Crossyoga - historien bag og vision fremad, også i Danmark
  • Forskellige yogastillinger (asana) fx siddende og stående stillinger, foroverbøjninger, sidebøjninger osv. Der er fokus på god ‘kropteknik’ og på hvordan du vejleder andre i stillingerne
  • Forskellige typer yoga fx vinyasa, flow-, power- og hathayoga
  • Brugen af redskaber fx blokke, stole og remme
  • At instruere en session med ‘hands on assistence’
  • Introduktion til børneyoga og senior yoga.
  • At starte egne hold og udvikle dig som yogainstruktør

 

Du vil modtage undervisning, men du vil også selv skulle undervise og øve dig i instruktørrollen på kurset.

Tilmeldingsfrist og priser uddannelse 2019:

 

Crossyoga instruktør:

Early bird inden 1. dec. 2018 kun 6500 kr.

Derefter 8500 kr.

 

Crossyoga 200 RYT:

Earlybird inden 1. dec. 2018: 17.000 kr. (købes via online via yogafaith.org efter aftale med Rie).

Efter 1. dec. 20.000 kr.

Sammenlignet med andre 200RYT uddannelser, er denne uddannelse en af landets bedste og billigste.

 

Skriv en mail til rie@crossyoga.dk, hvis du vil tilmelde dig uddannelsen. Læs længere nede hvad din tilmelding skal indeholde.

 

RABAT:

Er du studerende eller på anden vis økonomisk trængt, kan du søge rabat på uddannelsen. Skriv til mig og forklar din situation.

Bor du i jylland, Norge eller et andet sted mere end 200 km. fra København, får du 400 kr. i rabat.

Du kan kun modtage en af rabatterne.

 

Sted:

København. Adressen kommer senere.

 

Datoer 2019:

 

CrossYoga instruktører

Modul 1. Fredag d. 4. og lørdag d. 5. januar

Modul 2. Fredag d. 1. og lørdag d. 2. marts

Modul 3. Fredag d. 5. til søndag 7. april

'Eksamen' bliver i maj 2018 eller den 7. april (sidste dag)

Første dag + lørdag d. 6. april vil være kl. 9-18. Sidste dag altid kl. 9-16.

 

CrossYoga 200ryt instruktører

Modul 1. Fredag d. 4. og lørdag d. 5. januar

Modul 2. Fredag d. 1. og lørdag d. 2. marts

Modul 3. Fredag d. 5. til søndag 7. april

Modul 4. Lørdag d. 11. og søndag d. 12. maj

Modul 5. Torsdag d. 20. juni til lørdag d. 22. juni.

 

Første dag + 6. april og 21. juni vil være kl. 9-18. Sidste dag altid kl. 9-16.

 

 

Praktisk om uddannelsen

Ud over modulerne vil der være online undervisning nogle aftener fra kl. 19-21. Dvs. at du hjemme modtager live undervisning sammen med holdet.

 

Forvent, at der er læsestof på engelsk og enkelte skriftlige opgaver mellem modulerne (Læsningen kan klares før uddannelsen starter).

 

Det forventes ligeledes, at du laver yoga (egen praksis; modtager undervisning online eller i et center) minimum en gang om ugen i løbet af den tid, uddannelsen tager.

 

Deltagelse er obligatorisk. Skulle skader hindre dig, så sidder du blot med og lytter og instruerer fx siddende.

 

Snack, kaffe og the er inkluderet i prisen. Ikke frokost mm.

 

Tager du CrossYoga 200ryt er der lidt flere krav:

Du blive teamet op med en anden person. I mødes i løbet af uddannelsen for at øve sammen.

 

Du skal evaluere de yogatimer, du deltager i på, på egen hånd. Dvs. skrive en slags dagbog som Lead Trainer, Rie, skal læse og sparre med dig omkring.

 

Du vil efter bestået eksamen enten modtage et 'CrossYoga certifikat' eller et 'CrossYoga 200 RYT certifikat'

 

Undervisere

Rie Frilund Skårhøj (E-ryt200) er uddannelsesansvarlig (Lead trainer). Denne uddannelse er tiende yogauddannelse, Rie underviser på. Rie afholder også retræter ud over CrossYoga hold. Læs mere om Rie her.

 

Hun får hjælp af en række kompetente instruktører fx en fysioterapeut og kristen meditations- og mindfulness instruktør.

Du vil sandsynligvis møde både svenske og norske undervisere da vi vil give dig den bedste uddannelse, du kan forestille dig.

Køb følgende bøger

Som instruktør skal du købe og læse 3 (evt. 4) engelske bøger i forbindelse med uddannelsen. De obligatoriske bøger kan købes på Amazon og er engelske.

  • Stretching your faith (Michelle Thiele)
  • Functional anatomy of Yoga (David Keil)
  • Evt. denne bog på dansk: Begynder yogabogen (Karen Pallisgaard). Den er for dig, som også gerne vil læse noget på dansk for at være sikker på, at du har forstået tingene.
  • Bruges og læses KUN AF 200RYT instruktører:

Teaching Yoga (Mark Stephesen)

Som CrossYoga instruktør får du en fantastisk gave givet. En gave som du kan dele ud af og glæde andre med. Gennem bevægelse, åndedræt og meditation vil du opleve mennesker blive mødt af Guds kærlighed og helende kraft.

 

Uddannelsen giver dig også erfaring og komptencer til at lede meditationer. Du kan selv vælge om du vil undervise i CrossYoga eller blot 'yoga' efter uddannelsen.

CrossYoga uddannelsen kan knyttes til Yoga Alliance sådan at du kan få en CrossYog 200ryt certicifering. Denne uddannelse kræver flere timer og er derfor længere end 'CrossYoga'

(Læs mere længere nede på siden her)

CrossYoga er i proces med at blive optaget som Yoga Alliance skole!

Eksempel på certifikat for CrossYoga instruktører

bøn, meditation og bevægelse i kærlighedens lys

CrossYoga & meditations instruktør?

Eller CrossYoga 200RYT instruktør?

Kontaktinformation

 

Send en mail til:

rie@crossyoga.dk